views

Fra højskoleelev til popstjernernes sangskriver

Animation af en hånd, der ruller en skærm nedad.
Ung mand sidder på en stol i et værelse med et keyboard foran sig og drikker kaffe.
Foto af Freja Ingrid Lehrmann

Christopher Rohde-Frisk kickstartede sin karriere som sangskriver på Den Rytmiske Højskole, hvor han fik både selvtillid og et stort netværk af venner og samarbejdspartnere.

CV’et taler sit eget tydelige sprog. Danske popstjerner som Martin Jensen, Ankerstjerne, Sofie1998, Svea S og Berg står side om side med internationale dj's som Brooks, Sick Individuals, MKJ og Axel Johansson.

CV’et tilhører den danske sangskriver og musiker Christopher ‘Chris Chordz’ Rohde-Frisk, der de seneste fem år er lykkedes med at leve af det, han elsker – nemlig at skrive og spille popmusik.

Sidste år var han også med til at vinde det danske Melodi Grand Prix, da han som sangskriver og co-producer var med på Sissals rejse mod den internationale finale i Basel med ‘Hallucination’.

»Det har været en vild rejse«, fortæller Christopher om de oplevelser, der er fulgt i kølvandet på MGP-succesen. Og faktisk fortsætter rejsen. Det er nemlig lige offentliggjort, at Sissal stiller op igen ved årets Melodi Grand Prix med en ny sang, som Christopher også har været med til at skrive. 

En gruppe på ti unge mennesker smiler og står samlet foran en glasdør med teksten 'BEVÆG DIG KUN MED LIVETS HASTIGHED' over.
Foto af Hans Jørgen Hansen
Gruppe af unge mennesker, der står og taler sammen udenfor på en græsplæne på en solrig dag.
Foto af Hans Jørgen Hansen
En mand med blondt hår spiller på et hvidt flygel, mens en kvinde sidder ved siden af og en anden mand i sort tøj ser på fra en stol med mobiltelefon.
Privatfoto
To mænd i vadedragter står sammen på en græsplæne med en gruppe mennesker og byggeudstyr i baggrunden under en klar blå himmel.
Foto af Hans Jørgen Hansen
Stue med en person, der sidder ved et skrivebord med en bærbar computer, og en anden person, der ligger afslappet på en sort lædersofa og bruger en telefon. Et akustisk guitar ligger på en fodskammel i forgrunden.
Privatfoto
Stor gruppe mennesker står og knæler udendørs på et flisebelagt område med hævede hænder, nogle iført blå sceneantøj, andre i afslappet eller formelt tøj, alle smilende under en delvist overskyet himmel.
Privatfoto
Unge mænd spiller sammen i et musiklokale, hvor en spiller klaver, en spiller trommer, en spiller bas og en spiller guitar.
Foto af Hans Jørgen Hansen
Gruppe af unge mennesker socialiserer udendørs på en græsplæne med træer og en fodboldmål i baggrunden.
Foto af Hans Jørgen Hansen
To mænd iført grønne waders og hvide t-shirts smiler udendørs på en græsplæne med blå tønder og en træramme i baggrunden, mens andre personer samles omkring trærammen.
Foto af Hans Jørgen Hansen
En gruppe unge mennesker står sammen udendørs på en græsplæne med træer i baggrunden, nogle smiler og taler sammen.
Foto af Hans Jørgen Hansen
Unge musikere øver sammen med klaver, trommer, bas og guitar i et rummeligt lokale.
Foto af Hans Jørgen Hansen

»Højskole var det perfekte for mig«

Selvom han måske ikke lige havde set Melodi Grand Prix-succesen komme, så har Christopher drømt om at arbejde med musik i mange år. Som barn spillede han klaver, og da nogle i klassen over ham i gymnasiet tog på Den Rytmiske Højskole, besluttede han sig for at tage til åbent hus for at se, hvad det var for noget.

»Jeg kunne hurtigt mærke, at det var det, jeg skulle«, husker han.

»Der var nogle gode faciliteter, lærerne virkede fede, og man kunne mærke, at det var musikken, der var i højsædet«.

Og det skuffede ikke, da han checkede ind på højskolen i Jyderup i Odsherred. Faktisk checkede han ind to gange. Første gang på live-linjen i januar 2020 på et corona-plaget semester, og så igen i efteråret, hvor han havde fundet ud af, at sangskrivning og produktion-linjen var hans kald.

»Højskole var det perfekte for mig. Jeg havde brug for alt, hvad sådan et ophold kan give både socialt, fagligt og menneskeligt«.

»Det var første gang i mit liv, at jeg følte, at jeg var det rigtige sted i hele universet. Det var lige der, jeg skulle være«, fortæller Christopher.

Fire glade personer, herunder en kvinde i glitrende grønt og pink tøj med mikrofon, poserer energisk foran et publikum og et kamerateam.
Foto af Mikael Rieck

Ro, selvtillid og netværk

I dag har Christopher stadig mange venner fra tiden på Den Rytmiske Højskole, ligesom nogle af dem, han arbejder sammen med professionelt, er en del af det netværk, han opbyggede på skolen.

»Der var folk, der havde mere erfaring end mig og inviterede mig med til sangskriver-sessions, som min veninde Marie. Andre vidste noget om pladeselskaber og publishing, som jeg ikke anede noget om«, husker han, ligesom han begyndte at kunne se for sig, at man godt kunne leve af at arbejde med musik.

På den måde gav højskoleopholdet ham en ro og en styrket selvtillid. En tro på, at hvis man sætter sig de rigtige steder, så skal mulighederne nok præsentere sig, og så handler det om at tage dem.

Og muligheder har der altså været mange af for Christopher de seneste år, hvor han har arbejdet i blandt andet London, Los Angeles og Stockholm. Alligevel lægger han ikke skjul på, at det også var stort, da han sidste år havde tre sange i top20 på dansk radio – med tre vidt forskellige genrer.

»Det var ret vildt«.

Så det er gået stærkt for Christopher, siden han kom hjem fra Den Rytmiske Højskole, og der er meget mere musik på vej. Det lover han.

Dyrk musikken på
Den Rytmiske Højskole

Den Rytmiske Højskole giver dig mulighed for at udvikle dig som menneske og som musiker – med Danmarks stærkeste udbud af musikfaglighed. Lige nu er der åbent for tilmeldinger til efterårssemestret 2026.
Læs mere om højskolen, linjefagene her.

Se mere